Faciliteter
Dejlig hytte beliggende i naturskønne omgivelser
Hytten byder på pejsestue med spisebord og sofagrupper, samt naturligvis brændeovn til hygge og den helt særlige varme.
Der er spisesal med plads til 30-40 personer alt efter bordopstilling, samt bestik og service til min. 30 personer (lejr eller fest gør ingen forskel).
Køkkenet er opdelt med opvask (industriopvaskemaskine) i den ene ende og madlavning i den anden ende (der er naturligvis både stort køleskab og fryser).
Der findes ligeledes to separate badeværelser med både toilet og brus.
2 mindre soverum i hovedhytten med en køjeseng i hver, kontor med sovesofa, samt 2 fritliggende sovehytter med hver 12 sovepladser i køjesenge.
Hytten har gennem de sidste 2 år fået en større energirenovering. Det vil sige varmepumpe i hver sovehytte, 2 varmepumper i hovedhytten (en i spisesalen og en i pejsestuen), selv brændeovnen er skiftet til ny og energirigtig model som afgiver meget mere og behageligere varme.
Der er adgang til fiberforbindelse med WiFi hytten, hvis vejret/tøjet ikke helt skulle være til udendørsaktiviteter eller man blot trænger til at slappe af.
Har man behov for mere plads eller skal have bål, kan kommunen kontaktes for lån af lejrplads og sheltere nedenfor “spejder øen”.
- 2 sovehytter med hver 12 køjer.
- 2 lederværelser med hver 2 køjer.
- 1 kontor med sovesofa og kummefryser
- I alt 29 sengepladser.
- 2 toilet/baderum.
- Spisesal.
- Pejsestue.
- Gratis Wi-Fi.
- Køkkenet er opdelt i 2 rum. Det ene rum til madlavning med elkomfur, køle/svaleskab. Det andet til opvask med industriopvaskemaskine.
Skovhytterne ligger godt beskyttet i Marbækområdet, som udgør 1.300 ha og ligger 12 km nordvest for Esbjerg grænsende op til Vadehavet, Ho bugt og Varde å.
Området, som i dag er en naturpark for Esbjerg og Varde, er i landskabelig henseende meget værdifuld og særpræget. Det afvekslende terræn giver gode muligheder for forskellige former for friluftsliv, med stier for gående, cyklende og ridende:
Stierne er et net af mark- og skovveje.
Området er ligeledes en del af Nationalpark Vadehavet,
Skovhytterne er beliggende syd for det kunstigt anlagte søområde og fuglereservat, der blev anlagt i årene 1972 – 79 og udgør 20 ha.
Badestrand i Ho bugt ligger ikke langt fra lejren.
Bål og åben ild
Der er i hele Marbæk Plantage forbud mod bål og andre former for åben ild.
Eneste undtagelse til denne regel er på kommunens lejr- og bålpladser.
Tættest på hytten, lige nedenfor “spejder øen”, ligger den kommunale lejrplads med sheltere. Her forefindes der flere faste bål- og grillpladser, som frit kan benyttes hvis de er ledige.
Ligeledes findes der nedenfor Marbækgård, ved stranden, to forskellige pladser med flere bål- og grillpladser, som frit kan benyttes af områdets brugere.